|
Hver knude er lavet i hånden
Tæppets kvalitet afhænger dog også af antallet af knuder/m2. Knudetætheden varierer fra 100.000 knuder/m2 til 1.000.000 knuder/m2. Det siger sig selv, at det er dyrere at lave et tæppe med 1 mio. knuder/m2.
|
|
Luv, skud og kædetråd
Alle ægte tæpper består af en luv, et skud og en kædetråd. Disse tre elementer er ofte ofte lavet af forskellige materialer. Det er sjældent at et ægte tæppe kun er lavet af ét materiale. Luven er det garn, der udgør tæppets overflade, og er primært uld eller silke men der bruges også gedehår. Ulden kan være forskellige typer, men jo mere fedtholdig, des mere blød og glat bliver tæppet overflade. Skud og kædetråd er primært bomuld men kan også være silke.Man benytter både plantefarver og kemiske farver til ægte tæpper. Til nogle tæpper bruger man en blanding. Kun specialister kan se forskel.
|
|
Vertikal eller horisontal væv
Man skelner mellem to forskellige vævemetoder. Den vertikale – opretstående – vævning benyttes på værksteder, hvor der kan sidde fra 2 til flere hundrede vævere. Disse såkaldte værkstedstæpper er faste i luven. Mønstrene er ofte snirklede og minutiøse. Nomadetæpperne udføres på en horisontal væv og er løsere og højere i luven. Væven er mere enkel og tæpperne kendetegnes ved grovere og mere stilistiske mønstre.
|