1. Tuftning

På de moderne tuftemaskiner, sys garnet ned i et bæremateriale (bundvæven) ved hjælp at en lang række tætsiddende synåle. Under tuftningen fører nålen garnet ned gennem mellemvævet, hvor en lille griber holder garnet fast. Når nålen føres op igen, dannes en lille løkke (luven), som griberen slipper, når nålen vender tilbage. Dette bliver en uopskåret luv. Når der tales om en opskåret luv, forsynes griberen med en lille kniv, der skærer løkkerne op. Bagsiden får påført en limbelægning for at holde løkkerne fast og til sidst får tæppet et underlag af skum.

Tuftede tæpper kan være opskåret, uopskåret eller begge dele.
Se illustrationer til højre.

Illu. 1 
Opskårne løkker er behagelig og blød at gå på. Luven kan være kort og tæt som i velour eller lang og mindre tæt som i de vamsede rya-lignende tæpper. Jo tættere, des mere slidstærkt. 

Illu 2.
Uopskårne løkker giver en mere slidstærk og smudsafvisende overflade, og er derfor at foretrække til stærkt trafikerede rum. 

Illu. 3
Tæppe med både opskårne og uopskårne løkker kaldes ’cut & loop’. Ved tuftningen er alle løkke i samme niveau. Men nogle af løkkerne skæres op og bliver derfor længere, og der opstår en vekselvirkning, der danner et mønster.  

Illu. 4
Uopskårne tæpper er oftest korte i løkkerne. Et berbertæppe er dog et eksempel på et uopskåret tæppe med en ret grov og lang løkke.   

Illu. 5
Et opskåret tæppe vil ofte blive valgt på grund af den bløde overflade. Men man skal være opmærksom på, at en åben og lang luv er tilbøjelig til at lægge sig ned og slides i sin fulde længde, mens den korte luv kun slides i spidserne.   

Illu. 6
Relief  er en blanding af høje og lave uopskårede løkker, som giver tæppet en uregelmæssig overflade og en markant struktur.