Information om Gardiner

 
 
 
 
Panelgardin

 

Kom ind i en af vore 28 butikker og få inspiration og rådgivning til netop din vinduesløsning.

Persienner, rullegardiner, lamelgardiner, panelgardiner og plissegardiner – alt til det individuelle valg. I vores sortiment finder du mange forskellige mønstre og farver, så der er god mulighed for at udtrykke din personlighed. Alle gardinerne laves efter dine ønske mål, så de passer til ethvert rum. Her på siden ser du et mindre udvalg af vores smarte og funktionelle gardiner.

 Panelgardiner    Panelgardiner

Looket på panelgardinet er simpelt, næsten minimalistisk i udtrykket, og fungerer optimalt når rene linier og harmonisk ro er i fokus.

Panelgardinerne bliver ofte valgt i let transparent materiale for at understrege letheden i designet. Panelerne er et populært alternativ til lamelgardinet, da man også med denne løsning får et smukt resultat i store vinduespartier. Denne løsning fås udelukkende måltilpasset.
 Sort lamelgardin   Lamelgardiner

Lamelgardinet er smukt i store vinduespartier eller som rumdelere. Med denne løsning er det nemt at styre nøjagtigt hvor meget lys der bliver lukket ind i rummet. Det er desuden en meget fleksibel og betjeningsvenlig løsning.
Lamelgardinet kan selvfølgelig fås i de størrelser og farver du har behov for og vælger du denne løsning, kan du endda få smukke gardiner til vinduer med en skrå overkant.
 Gardiner   Gardiner
 

Vi har et stort udvalg af kvalitets gardiner som bruges til spændende dekoration af hjemmet enten til den minimalistiske stil eller den mere bløde og varme stil, her kan du selv vælge det personlige udtryk der skal være i dit hjem.

 Sort foldegardin   Foldegardiner
 

Foldegardinet er en meget populær gardinløsning. Med denne type gardin bliver du i stand til at skabe akkurat den hyggelige stemning du ønsker. Udvalget af materialer er stort og giver dig adskillige design muligheder. Alle foldegardiner kan fores så de bliver lystætte, en god løsning til soverum.

Blomstret rullegardin

Rullegardiner

Rullegardinet giver et enkelt og stilfuldt udtryk med sine rene linier. Det er en klassisk måde at skærme for solen og i disse rullegardinsløsninger er alt gennemført til mindste detalje.

Rullegardinerne findes i et væld af standard størrelser, samtidigt er det muligt at få dem lavet specielt til dine vinduer.

     
 Grønt plisségardin   Plisségardiner

Det elegante plisségardin dekorerer diskret med sine lige linier og simple design, mens det skærmer perfekt for solen. I optrukket parkering fylder det minimalt, og er derfor ofte foretrukket af de som ønsker frit udsyn til landskabet udenfor. Plisségardiner fås i mange forskellige kvaliteter og størrelser. Denne type solafskærmning er også tilgængelig med et trådløst betjeningssystem, så brugen af dem bliver endnu nemmere.
Findes også som mørklægningsgardin. 
Rød persienne

Persienner

Persienner har opnået deres popularitet ved at være den mest effektive form for solafskærmning, mens de stadig giver dig mange forskellige design muligheder. Med persienner kan du altid opnå den atmosfære du ønsker.

Vi tilbyder persienner i bredden 25 mm i flere længder samt måltilpasset.